Generalforsamling

Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i Frederikshavn Sejlklub:

                                                 onsdag den 20. marts 2024

i Fælleshuset på Frederikshavn Marina kl. 19.00.

Dagsorden ifølge sejlklubbens vedtægter:

1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år
3) Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse
4) Behandling af indkomne forslag
5) Fremlæggelse af budget for det kommende år samt fastsættelse af kontingent
6) Valg af bestyrelsesmedlemmer
7) Valg af suppleanter til bestyrelsen
8) Forelæggelse af plan for den kommende sæson
9) Eventuelt

Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse under dagsordenens punkt 4)
fremsendes til formand Morten Grønning Jensen på e-mail:

                                                  kontakt@frederikshavnsejlklub.dk

senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. 

Vel mødt!
Frederikshavn Sejlklub - bestyrelsen

Printvenlig udgave af: Indkaldelse til Generalforsamling

 

Klubaften for sejlklubberne i Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Sejlklub afholder klubaften

                                                Onsdag den 13. marts kl. 19.00

i fælleshuset på Frederikshavn Marina.

Det er her lykkedes at få medlem af kapsejladsudvalget ved Dansk Sejlunion Jan Stage til at komme og gennemgå de vigtigste regler på kapsejladsbanen for os.

Så for alle der glæder sig til den nye ”kapsejladssæson” - erfarne og uerfarne, er her chancen for at blive klædt på til den nye sæson.

Arrangementet er åbent for alle medlemmer i sejlklubberne i Frederikshavn Kommune.

Følg linket her og en forsmag på hvad aftenen kommer til at handle om:

dansksejlunion.dk/media/ivpgz2d5/nyt-om-regelbog-og-kapsejladsledelse-af-jan-stage.pdf


Venlig hilsen
Frederikshavn Sejlklub
 

Printvenlig udgave af: Indbydelse til KLUBAFTEN

Match28

DEN7 og DEN8 af typen Match28 er nu  til rådighed for klubbens medlemmer og andre interesserede.

Bådene ankom planmæssigt den 24. og 25. april 2020, hvor de blev søsat og tilriget.

Så snart de generelle retningslinjer og forholdsregler vedr. Corona-smitte tillader det, bliver det muligt at reservere bådene via et on-line booking system fra klubbens hjemme- og Facebookside. Se under: Match28 

Bådene kommer indgå som aktiver i sejlklubbens samarbejde med Martec og Frederikshavn Gymnasium i deres udbud af de maritime STX- og HF-uddannelser, hvor sejlsport på skoleskemaet kommer til at foregå i de to Match28 fra Frederikshavn Marina.


Match28 - data:

Design: Tage Jensen og Jesper Skouenborg

Længde: 8,40 m

Bredde 2,50 m

Dybgang: 1,65 m

Vægt: 2 t

Rig og sejl: 9/10-del rig, Nordic Mast

Fok: 17 kvm

Storsejl: 26 kvm

Spiler; 74 kvm

Sejlklar nypris: 375.000 kr.

Match28ere i Frederikshavn Sejlklub

Seahawks-sejr i første stævne

Sejlsportsligaens første 2018-stævne gav hjemmesejr til Frederikshavn efter tæt duel med KDY SHARKS. SEAHORSENS på tredjepladsen. Der var kun 3 point mellem de to første placeringer.

Ny rekord - femte ligasejr
Det var femte gang i ligahistorien, at Frederikshavn vandt et stævne i Sejlsportsligaen. Det har ingen præsteret før - Hellerup kommer tættest på med fire sejre. De fire nordjyder, Rasmus Melsen, Søren Steen, Rasmus Damsgaard og Kris Houmann, fortsætter dermed, hvor de slap i 2017 - som øverste hold, som de andre må jagte.

KDY stillede med én af Danmarks mest kendte sejlere, Michael Hestbæk, ved roret. Han førte KDY til bl.a. seks prikker hen over de 11 flights - men også et par fjerdepladser, der i sidste ende kostede afgørende point målt i forhold til de sejrsvante frederikshavnere.

Horsens på vej frem
Tredjepladsen i Frederikshavn blev indtaget af Horsens Sejlklub. Horsens sluttede seks point efter KDY, men havde samtidig fire points luft ned til Aarhus, med tilbagevendte Peter Warrer som skipper, på fjerdepladsen. Det var anden podieplads til Horsens, som efter klubbens nylige indkøb af tre J/70'ere næppe for sidste gang i sæsonen har vist sig frem i førerfeltet.

Den 16. og 17. juni er 1. division igen på vandet - denne gang i Kerteminde.

 

 

Frederikshavn Seahawks - Porto Cervo, Sardinia, Italy

Fredag den 22. september 2017

Av av av. Først til topmærket i fjerde sejlads, men to straffe senere slutter vi sidst. Håber på en sejlads mere, så vi forhåbentlig kan lukke dagen med lidt positivt at bygge videre på.
Det var i kraftig vind og der var tvivl om sejladserne skulle skydes af for dagen, det blev dog besluttet at fortsætte sejladserne, dog uden spiler.

Lørdag og søndag sejles fra kl. 1145 – Følg dem på Facebook og
Følg resultaterne live her: SAP Live Center og sejladserne på Website SAILING Champions League

De gjorde det igen - Frederikshavn Sejlklub fortsat Danmarksmestre

17. september 2017

Et kæmpe jubelbrøl, krammere og en stor forløsning var scenerne hos de fire besætningsmedlemmer og klubformand Helmuth Melsen, da det søndag eftermiddag stod klart, at Frederikshavn Sejlklub vinder danmarksmesterskabet for sejlklubber 2017.

Kris, Rasmus, Søren og Rasmus vandt Sejlsportsligane, helt ubeskriveligt at Frederikshavn Sejlklub to år i træk har vundet som bedste sejlklub. De indledte 2017-sæsonen med at vinde første stævne i Struer, dernæst fulgte to andenpladser i Brejning og Aarhus før sjettepladsen ved finalestævnet i Skovshoved. Det var lige det der skulle til for at vinde igen i år, fantastik flot at de fire super sejlere.

Følg dem på Facebook og på Sejlsportsligaen.dk

Onsdag den 20. september 2017 rejser Kris Houmann, Rasmus Damsgaard, Søren Steen og Rasmus Melsen til Porte Cervo på Sardinien, hvor sejlsportens svar på Champions League begynder på fredag. 32 hold kæmper om titlen i Italien.

-Ingen forstår, hvordan en lille sejlklub med 100 medlemmer kan vinde DM to år i træk og nu er på vej til Champions League. Vi er jo oppe mod klubber med helt andre budgetter, hvor sejlerne bliver udtaget til at være med i Sejlsportsligaen, siger Helmuth Melsen.

Frederikshavn Seahawks på sejrs skamlen i St. Peterburg

13. august 2017 

I svære komplicerede vejrforhold deltog Kris Houmann – Rasmus Damsgaard – Søren Steen – Rasmus Melsen i kvalifikationssejlads i St. Petersburg ved 1 ACT i Rusland og med en flot andenplads sikrede de sig plads til SAILING CHAMPIONS LEAGUE, der sejles senere på året i Porte Cervo, Italien.

Der blev afviklet 16 sejladser med deltagelse af 21 af de allerbedste superliga klubber fra Nordeuropa og Rusland. Det var de to bedste hold fra den hjemlige superliga, der deltog ved stævnet i St. Petersburg. Seahawks og Team Hydac Kerteminde .

Næste gang de to hold mødes bliver i Århus den 25. – 27. august.

Se mere på: Baad Magasinet og MinBaad.dk

Samtidig med sejladsen i Århus 25. – 27. august begynder første etape af NORD STREAM RACE den 24. august fra Kiel til København. De fire sejlere som er indbudt til at deltage i NORD STREAM RACE fra den 24. august til den 7. september bliver på første etape afløst af bland andet Helmuth Melsen og Dion Wellejus.

De fire superliga sejlere står så på den 28. august i København og sejler med videre til Stockholm, Helsinki og St. Petersburg. Det bliver en sejlads mellem de fem bedste superliga hold fra Tyskland, Danmark, Sverige, Findland og Rusland. Sejladsen afvikles i fem nye hightech SWAN 50 sejlmaskiner, som har en besætning på 10 – 11 mand, så der suppleres med yderligere sejlere, flere fra Frederikshavn Sejlklub.

Se mere på: Baad Magasinet og NORD STREAM RACE

Nyt fra SEJLSPORTSLIGAEN - danmarksmesterskabet for sejlklubber

18. juni 2017

Frederikshavn Seahawks tog anden pladsen i Brejning efter sejlklubben Furresøen.

Efter weekendens 36 sejladser i Brejning sluttede FSK Seahawks på anden pladsen i anden del af ligaen. Vinder blev Sejlklubben Furresøens hold Red Star.

Sejladserne om lørdagen blev sejlet under meget svære forhold med mange vind spring og vind huller som gjorde det meget svært for alle sejlerne. Søndagens sejladser blev flyttet lidt længere ud på Vejle Fjord så det gav meget bedre forhold for alle sejlerne og gav mere retfærdige sejladser. Her kom Seahawks bedre med i kampen og med en god afslutning kom de helt med i toppen. Super Kris, Søren, Møller og Melsen tak for en god dag i Brejning.

Den samlede stilling i ligaen er efter 2 stævner. 

  1. FSK Seahavks  1+2 Plads total   3 Point
  2. Kerteminde       4+2 Plads total   6 Point
  3. Skovshoved      3+4 Plads total   7 Point

Så det ser meget positivt ud for vores hold Seahawks

Med sejler hilsen Helmuth

Se: Danish League 2017

Frederikshavn Seahawks tager føring

21. maj 2017

Det første stævne i den Danske Sejlsportliga er netop afsluttet i Struer. Det endte super godt for de forsvarende Danske mestre FSK Seahawks. Det hele blev afgjort i sidste sejlads i en tæt kamp mellem Seahawks og KDY, kort sagt den der kom først at de to ville vinde stævnet. Her slog Seahawks til og slog KDY.

Dermed har de regerende danske mestre fra Frederikshavn nu vundet tre ligastævner i træk - efter sejre i de to afsluttende stævner i 2016. Det er første gang i ligaens (stadig korte) historie, at samme klub vinder tre i træk.  

Så STORT TILLYKKE til Seahawks med tredje sejr i træk.

Se også: Sejlsportsligaens hjemmeside

Guld fest 2016

Guld Fest

Frederikshavn Sejlklub vandt Dansk Mesterskab for klubber i 2016.

                              Nu er FSK Danmarks bedste Sejlklub.

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Modtager du ikke nyhedsmail fra sejlklubben og har du tilmeldt dig denne service via hjemmesiden bedes du have ulejligheden med at tilmelde dig igen via nedenstående link:

Link til nyhedsmail.