Naturstyrelsen har udsendt en pressenyhed for at gøre opmærksom på, at den eksisterende vandscooterbekendtgørelse stadig er gældende, indtil den erstattes af en endelig vedtaget revideret vandscooterbekendtgørelse.
Det betyder, at Kommunerne fortsat skal give en personlig tilladelse til vandscootersejlads, dog mindre restriktivt end tidligere efter Højesterets dom. Men Højesterets dom betyder ikke, at reglerne for vandscootersejlads er ophævet, og derfor er vandscootersejlads som udgangspunkt forbudt, med mindre man har en tilladelse eller færdes i et område udpeget til vandscootersejlads.
Udkastet til den nye vandscooterbekendtgørelse var som bekendt i høring i foråret, hvor bl.a. FLID indsendte høringssvar.
Den endelige bekendtgørelse træder først i kraft efter godkendelse i EU-kommissionen, hvilket forventes at ske i efteråret 2011.
Nyheden om vandscootersejlads kan læses her: http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/Vandscootersejlads.htm
Yderligere oplysninger om vandscooterreglerne samt høringen kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside her: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Adgang/Hvormaajegfaerdes/Hav/
Sidst opdateret af Michael Pedersen jul. 10, 2011.
Velkommen til
Frederikshavn Sejlklub
Opret ny bruger
eller log ind
© 2012 Created by Frederikshavn Sejlklub.
Drives av