FSK's Historie

Velkomme på denne nye fine hjemmeside, med al det nye It. isenkram man kan få nu omstunder. For at vi ikke skal glemme hvor vi kommer fra, vil vi her på siden prøve, meget meget kort, at fortælle lidt om FSK.


Byens første kapsejlads
Netop beliggenheden ved vandet gjorde, at Frederikshavnerne havde rige muligheder for at udøve sejlsport, og relativt tidligt afholdt byen en kapsejlads, nemlig i 1884.
At denne første kapsejlads var forbeholdt brugsfartøjer, var ingen tilfældighed; på denne tid var der næsten igen lystfartøjer i byen.

Frederikshavn Sejlklubs Etablering Den 23. maj 1887 blev der indkaldt til møde på Hoffmanns Hotel for at drøfte muligheden for at opstart af en sejlklub. Til stede på mødet var flere af byens bedre stillede borgere. Interessen for etablering af en sejlklub var stor, og det lykkedes denne aften at få dannet Frederikshavn Sejlklub. Den første bestyrelse kom til at bestå af: Doktor S. Kopp, Købmand Carl A. Møller og Lodsoldermand Chr. Bærentz. Formand blev S. Kopp. Man besluttede også at afholde en kapsejlads den 15. aug. 1888, som skulle markere sejlklubbens stiftelsesdag. De efterfølgende mange år gik med ét til to kapsejladser om året, og med at finde ordentlige liggepladser til klubbens medlemmers både.

Klubhusene
Lige siden klubbens start har det været et ønske at have sit eget Klubhus. I 1920 fik klubben tilbud om at købe Aarhus Sejlklubs klub skib ”Marie” for 1500 kr. Klubben slog til, og købte ”Marie”. Desværre sank skibet under bugsering til Frederikshavn, hvilket gav lidt problemer med Aarhus Sejlklub, til al held var det forsikret for 2500 kr.

Så den 24. okt. 1923 kom en af klubbens store dage ved indvielsen af klubbens første klubhus, også kaldet pavillonen, som var et af Danmarks smukkest klubhuse. Huset stod i den store sum af 24.000 kr. Medlems tallet var i 1924 oppe på 36 aktive og 514 passive.

Det smukke klubhus på lejet grund fik en hård tid i 1933 da havnen skulle udvide, dette gav store problemer for den siddende bestyrelse, for en flytning ville løbe op i 8000 kr. Ved generalforsamlingen i 1933 var der så flere af klubben medlemmer som gav tilsagn om garantisum på 1000 kr. hver, så i slutningen af juli 1934 stod huset færdigt på nordre mole med en utrolig smuk udsigt.

Det smukke klubhus på lejet grund fik en hård tid i 1933 da havnen skulle udvide, dette gav store problemer for den siddende bestyrelse, for en flytning ville løbe op i 8000 kr. Ved generalforsamlingen i 1933 var der så flere af klubben medlemmer som gav tilsagn om garantisum på 1000 kr. hver, så i slutningen af juli 1934 stod huset færdigt på nordre mole med en utrolig smuk udsigt.

Så gik det igen med sejladser og fester, frem til lørdag den 19. april 1941. Kl. 5.30 den dag nedbrændte klubhuset af ukendt grund. Det blev en meget sort dag for klubben, efter som det kun var forsikret for 16.000 kr. det kunne kun dække restgælden. Som nødløsning til klubbens arrangementer blev Bechs Hotel brugt i en årrække.

Ved generalforsamlingen 25. jan. 1943 blev der stemt om genopførelse af klubhuset, og med 27 stemmer for og 2 imod og 2 blanke kunne arbejdet begynde. Den 24. april 1943 stod huset klar til indvielse og prisen blev 27.118,25 kr. Huset var det som vi kendte fra Silovej på den store havn.

Klubhuset på søsportshavnen kom hurtigt efter havnen blev etableret i 1975. Huset, en skolepavillon fra Søfartsskolen, blev købt for 100.000 kr. og med flytning og udvidelse kom huset op i 425.000 kr.
Med havnens etablering og nyt klubhus var en gammel drøm gået i opfyldelse for sejlklubben. Man behøvede ikke længere at være nervøs for fremtiden med hensyn til tilholdssted.

I en lang periode havde klubben så to klubhuse, det på Silovej og det på Søsportsvej. Men i Danyards velmagtsdage, havde de brug for mere plads og sejlklubben havde på det tidspunkt svært ved at finde forpagter til huset som heller ikke blev brugt til klub formål, så huset blev solgt til Danyard for 200.000. kr.
Klubhuset på Søsportsvej fungerede godt som klubhus og cafeteria i mange år indtil i 2004-5, hvor det trængte til en større renovering. Denne renovering blev, på en generalforsamling, nedstemt, man ikke ville betale for en renovering, man mente huset var for dårligt.

I samme periode var marinaen i fuld gang med at planlægge et stort flot fælles hus for alle havnens brugere. Den ide gik klubbens bestyrelse med på og fælles huset er i dag klubbens klubhus.

Det gamle hus blev sat til salg og solgt for ca. 450.000 kr. Huset er i dag sat flot i stand og drives som fiskerestaurant Katfizk.


Lystbådehavn og liggepladser

Sejlklubbens bestyrelse har igennem tiderne brugt meget tid på at sørge for gode bådpladser til klubbens medlemmer og det har vel altid været en drøm med egen havn. Man finder de første planer i 1891, hvor klubben søger Indenrigsministeriet om, at få anlagt en lystbådehavn. Op i gennem tider er der blevet talt meget om en lystbådehavn. På et møde i 1973 i Badmintonhallen blev det så vedtaget at man skulle arbejde på at få etableret en lystbådehavn. Initiativtager var Sejlklubbens formand Bendt Lou og Ib Larsen. På byrådsmødet den 3. feb. 1973 gav byrådet tilladelse til, at interesse gruppen kunne erhverve sig grunden ved Saltebakken for en pris på 15 kr. pr. kvadratmeter. Allerede 21. juli 1973 havde gruppen et projekt vedr. en havn klar, til en pris på 3 mio. kr. Den 23. oktober 1973 blev det afholdt stiftende Generalforsamling i kommanditselskabet Frederikshavn Søsportshavn med Frederikshavn Sejlklub som komplementar. Den dag var en stor dag i sejlklubbens historie. Den 25.april 1975 var man klar til havnens officielle indvielse. Sejlklubben har nu sikret sig et sted at være i al fremtid.

Kapsejladser


Kapsejladser har altid betydet meget i klubbens historie lige fra starten i 1888 og frem til i dag. Lige fra åbne gaffelriggede dæks joller til moderne glasfiber både med mylar og kulfiber sejl har klubben altid afholdt en masse sejladser som, Den lille sejlads, Hovedsejlads, Hirsholmene rundt, Læsø rendesejlads, Kattegat nord, 2 nordiske mesterskaber og VM udtagelser både for jolle og Kølbåde samt en masse Onsdagssejladser.
At sejlklubben medlemmer er dygtige sejlere kan vi se af at klubben har en Verdensmester og flere Danmarksmestre i sin medlems flok.

Motorbåde i klubben
Fra klubbens start var der kun sejlbåde i klubben, ikke fordi man ikke ville have motorbåde i klubben, men der simpelthen ikke var motorlystbåde på det tidspunkt.

Formanden Vestbo, fremsatte i 1951 et forslag på generalforsamlingen, om at klubben skulle søge at samle alle ejere af motorbåde i en afdeling af sejlklubben, så man der igennem kunne få del i ”benzin pengene”, og med disse midler forbedre forholdende for såvel motorbåde som sejlbåde i klubben.
Forslaget vandt ikke tilslutning, for vi skal hen til 1956, før det skete noget. Sagen blev fremmet af, at tipspengene ikke kunne søges af klubber udelukkende for sejlbåde.
Midlerne blev i stedet uddelt som ”benzinpenge” til de foreninger, der havde motorbåde indlemmet. Vestbo ville derfor søge om en ordning med motorbåds sejlerne, dette bar frugt, for motorbåds sejleren begyndte at melde sig ind i klubben i 1957. Herved fik klubben større gennemslagskraft over for de respektive offentlige myndigheder.




Joller og Ungdomssejlere
En ungdomsafdeling med undervisning ser sit første lys omkring 1943/45, hvor klubben køber en juniorbåd til øvelses båd, desværre var der ikke nogle, der ville på tage sig af arbejdet med at lære de unge at sejle, så båden blev solgt året efter. I foråret 1954 blev det bestemt, at der skulle købes to Juniorbåde til glæde for de unge sejlere.

Ungdomsafdelingen tog først rigtig fart, da optimist jollen introduceres. Peder Carl og Vagn var nogle af de første i Jylland, der byggede en optimist i 1957. Efter den første prøvetur udtalte Peder Carl ”Hun er som en syttenårs tøs at styre, hvis man ikke er på vagt hele tiden”. I 1959 kom så de første OK joller til klubben og jollesejlads var kommet for at blive.

I 1968 besluttede klubben at få yderligere gang i juniorafdelingen, idet man bestemte sig for at købe to Lynæsjoller fremstillet i Glasfiber. Efter en fin opstart tabte de unge interessen. Årsagen til at de unge ikke søgte klubben, måtte søges i det forhold, at der ikke var noget klublokale til de unge. Først med klubhuset på søsportsvej kom der rigtig gang i afdelingen, med i dag 18 optimister 3 Fevajoller, og meget andet udstyr og med 35-45 medlemmer.

Aktiviteter
Klubben har i hele sin tid lavet mange fællesture så som sildetur, åletur, pinsetur og der er også afholdt navigationssejlads, flaskepost sejlads og meget andet godt. Her må vi bestemt ikke glemme fester, dem er der også blevet holdt mange af og klubbens medlemmer er gode til fest.

Dette er kun et kort gennemgang af klubbens lange historie og skulle I have lyst til at vide mere, kan klubbens første 100 år købes i bog form.