![]() |
Velkomme på
denne nye fine hjemmeside, med al det nye It. isenkram man kan få
nu omstunder. For at vi ikke skal glemme hvor vi kommer fra, vil vi
her på siden prøve, meget meget kort, at fortælle lidt om FSK.
Byens første kapsejlads
Netop beliggenheden ved vandet gjorde, at Frederikshavnerne havde
rige muligheder for at udøve sejlsport, og relativt tidligt afholdt
byen en kapsejlads, nemlig i 1884.
At denne første kapsejlads var forbeholdt brugsfartøjer, var ingen
tilfældighed; på denne tid var der næsten igen lystfartøjer i
byen.
| Frederikshavn Sejlklubs Etablering Den 23. maj 1887 blev der indkaldt til møde på Hoffmanns Hotel for at drøfte muligheden for at opstart af en sejlklub. Til stede på mødet var flere af byens bedre stillede borgere. Interessen for etablering af en sejlklub var stor, og det lykkedes denne aften at få dannet Frederikshavn Sejlklub. Den første bestyrelse kom til at bestå af: Doktor S. Kopp, Købmand Carl A. Møller og Lodsoldermand Chr. Bærentz. Formand blev S. Kopp. Man besluttede også at afholde en kapsejlads den 15. aug. 1888, som skulle markere sejlklubbens stiftelsesdag. De efterfølgende mange år gik med ét til to kapsejladser om året, og med at finde ordentlige liggepladser til klubbens medlemmers både. |
![]() |
Klubhusene
Lige siden klubbens start har det været et ønske at have sit eget
Klubhus. I 1920 fik klubben tilbud om at købe Aarhus Sejlklubs klub
skib ”Marie” for 1500 kr. Klubben slog til, og købte ”Marie”.
Desværre sank skibet under bugsering til Frederikshavn, hvilket gav
lidt problemer med Aarhus Sejlklub, til al held var det forsikret
for 2500 kr.
|
Så den 24. okt.
1923 kom en af klubbens store dage ved indvielsen af klubbens
første klubhus, også kaldet pavillonen, som var et af Danmarks
smukkest klubhuse. Huset stod i den store sum af 24.000 kr. |
![]() |
Det smukke klubhus på lejet grund fik en hård tid i 1933 da havnen skulle udvide, dette gav store problemer for den siddende bestyrelse, for en flytning ville løbe op i 8000 kr. Ved generalforsamlingen i 1933 var der så flere af klubben medlemmer som gav tilsagn om garantisum på 1000 kr. hver, så i slutningen af juli 1934 stod huset færdigt på nordre mole med en utrolig smuk udsigt.
Det smukke
klubhus på lejet grund fik en hård tid i 1933 da havnen skulle
udvide, dette gav store problemer for den siddende bestyrelse, for
en flytning ville løbe op i 8000 kr. Ved generalforsamlingen i 1933
var der så flere af klubben medlemmer som gav tilsagn om garantisum
på 1000 kr. hver, så i slutningen af juli 1934 stod huset færdigt
på nordre mole med en utrolig smuk udsigt.
Så gik det igen med sejladser og fester, frem til lørdag den 19.
april 1941. Kl. 5.30 den dag nedbrændte klubhuset af ukendt grund.
Det blev en meget sort dag for klubben, efter som det kun var
forsikret for 16.000 kr. det kunne kun dække restgælden. Som
nødløsning til klubbens arrangementer blev Bechs Hotel brugt i en
årrække.
Ved generalforsamlingen 25. jan. 1943 blev der stemt om
genopførelse af klubhuset, og med 27 stemmer for og 2 imod og 2
blanke kunne arbejdet begynde. Den 24. april 1943 stod huset klar
til indvielse og prisen blev 27.118,25 kr. Huset var det som vi
kendte fra Silovej på den store havn.

Klubhuset på søsportshavnen kom hurtigt efter havnen blev etableret
i 1975. Huset, en skolepavillon fra Søfartsskolen, blev købt for
100.000 kr. og med flytning og udvidelse kom huset op i 425.000
kr.
Med havnens etablering og nyt klubhus var en gammel drøm gået i
opfyldelse for sejlklubben. Man behøvede ikke længere at være
nervøs for fremtiden med hensyn til tilholdssted.
I en lang periode havde klubben så to klubhuse, det på Silovej og
det på Søsportsvej. Men i Danyards velmagtsdage, havde de brug for
mere plads og sejlklubben havde på det tidspunkt svært ved at finde
forpagter til huset som heller ikke blev brugt til klub formål, så
huset blev solgt til Danyard for 200.000. kr.
Klubhuset på Søsportsvej fungerede godt som klubhus og cafeteria i
mange år indtil i 2004-5, hvor det trængte til en større
renovering. Denne renovering blev, på en generalforsamling,
nedstemt, man ikke ville betale for en renovering, man mente huset
var for dårligt.
I samme periode var marinaen i fuld gang med at planlægge et stort
flot fælles hus for alle havnens brugere. Den ide gik klubbens
bestyrelse med på og fælles huset er i dag klubbens klubhus.
Det gamle hus blev sat til salg og solgt for ca. 450.000 kr. Huset
er i dag sat flot i stand og drives som fiskerestaurant
Katfizk.
Lystbådehavn og liggepladser
![]() |
Sejlklubbens
bestyrelse har igennem tiderne brugt meget tid på at sørge for gode
bådpladser til klubbens medlemmer og det har vel altid været en
drøm med egen havn. Man finder de første planer i 1891, hvor
klubben søger Indenrigsministeriet om, at få anlagt en
lystbådehavn. Op i gennem tider er der blevet talt meget om en
lystbådehavn.
|
Kapsejladser

Kapsejladser har altid betydet meget i klubbens historie lige fra
starten i 1888 og frem til i dag. Lige fra åbne gaffelriggede dæks
joller til moderne glasfiber både med mylar og kulfiber sejl har
klubben altid afholdt en masse sejladser som, Den lille sejlads,
Hovedsejlads, Hirsholmene rundt, Læsø rendesejlads, Kattegat nord,
2 nordiske mesterskaber og VM udtagelser både for jolle og Kølbåde
samt en masse Onsdagssejladser.
At sejlklubben medlemmer er dygtige sejlere kan vi se af at klubben
har en Verdensmester og flere Danmarksmestre i sin medlems
flok.

Motorbåde i klubben
Fra klubbens start var der kun sejlbåde i klubben, ikke fordi man
ikke ville have motorbåde i klubben, men der simpelthen ikke var
motorlystbåde på det tidspunkt.
Formanden Vestbo, fremsatte i 1951 et forslag på
generalforsamlingen, om at klubben skulle søge at samle alle ejere
af motorbåde i en afdeling af sejlklubben, så man der igennem kunne
få del i ”benzin pengene”, og med disse midler forbedre forholdende
for såvel motorbåde som sejlbåde i klubben.
Forslaget vandt ikke tilslutning, for vi skal hen til 1956, før det
skete noget. Sagen blev fremmet af, at tipspengene ikke kunne søges
af klubber udelukkende for sejlbåde.
Midlerne blev i stedet uddelt som ”benzinpenge” til de foreninger,
der havde motorbåde indlemmet. Vestbo ville derfor søge om en
ordning med motorbåds sejlerne, dette bar frugt, for motorbåds
sejleren begyndte at melde sig ind i klubben i 1957. Herved fik
klubben større gennemslagskraft over for de respektive offentlige
myndigheder.

Joller og Ungdomssejlere
En ungdomsafdeling med undervisning ser sit første lys omkring
1943/45, hvor klubben køber en juniorbåd til øvelses båd, desværre
var der ikke nogle, der ville på tage sig af arbejdet med at lære
de unge at sejle, så båden blev solgt året efter. I foråret 1954
blev det bestemt, at der skulle købes to Juniorbåde til glæde for
de unge sejlere.
Ungdomsafdelingen tog først rigtig fart, da optimist jollen
introduceres. Peder Carl og Vagn var nogle af de første i Jylland,
der byggede en optimist i 1957. Efter den første prøvetur udtalte
Peder Carl ”Hun er som en syttenårs tøs at styre, hvis man ikke er
på vagt hele tiden”. I 1959 kom så de første OK joller til klubben
og jollesejlads var kommet for at blive.
| I 1968
besluttede klubben at få yderligere gang i juniorafdelingen, idet
man bestemte sig for at købe to Lynæsjoller fremstillet i
Glasfiber. Efter en fin opstart tabte de unge interessen. Årsagen til at de unge ikke søgte klubben, måtte søges i det forhold, at der ikke var noget klublokale til de unge. Først med klubhuset på søsportsvej kom der rigtig gang i afdelingen, med i dag 18 optimister 3 Fevajoller, og meget andet udstyr og med 35-45 medlemmer. |
![]() |
Aktiviteter
Klubben har i hele sin tid lavet mange fællesture så som sildetur,
åletur, pinsetur og der er også afholdt navigationssejlads,
flaskepost sejlads og meget andet godt. Her må vi bestemt ikke
glemme fester, dem er der også blevet holdt mange af og klubbens
medlemmer er gode til fest.
![]() |
Dette er kun et kort gennemgang af klubbens lange historie og skulle I have lyst til at vide mere, kan klubbens første 100 år købes i bog form.
Velkommen til
Frederikshavn Sejlklub
Opret ny bruger
eller log ind
© 2013 Created by Frederikshavn Sejlklub.
Drives av