Frederikshavn Sejlklub

En luftig halv solrig dag med kold nordenvind på havnen i lørdags udviklede sig PLUDSELIGT til hygge på højeste niveau.

Aktiviteterne var store i lørdags, nogen "skruttede sig" nogen puttede sig, nogen arbejdede med at gøre prammen fast efter at den havde revet sig løs i løbet af vinteren. Nogen puslede ude i bådene og jow jow der var folk der sejlede også.

Jeg greb STRAKS chancen til at sprede rygter om den helt store grill aften, selv om det kun var Fru Welle og undertegnede der ikke gad køre hjem og koge på hjemmekomfuret. Og WUPTI var vi ti mennesker !

Ole og Inger cyklede sig en tur og så med store øjne i forbifarten den udvikling der var igang............nok til at Hr. Isis cyklede tilbage til matriklen og hentede en "dunk" hygge. Mehlsen der var græsenkemand og nu med TURSEJLER SKIW og forresten nu døbt Helmuth Lotti var den helt store entertainer hele aftenen med at sige MEGET vanskelige ord (i det mindste for Hr. Lotti)

Esben og Pia, Sanni og Hr. Hy'hing, (som jeg blev bange for i mørket med de hvide øjne, brune kinder og det silverfoxhår der lyste op)  .............og kvinden i mit liv som efter sigende er begyndt at studere russisk på højere niveau............Jow jow der var mange emner at diskutere denne aften, og vi kom vidt omkring. Med fingeren på kortet var vi helt fra Tønsberg området til Rügen i Tyskland, så der blev godt nok "hældt" nogle sømil på "loggen"

Ser I sejlere! essensen i denne lille historie er egentligt a,t hvor er det da hyggeligt når man spontant samler tropperne, så dette håber jeg der bliver MEGET mere af her i sæsonen som endnu er jomfruelig.

Med sejler hilsen

"Fru Welle"

Sanne og Carsten

 

Visninger: 40

Tilføj kommentar

Du skal være medlem af Frederikshavn Sejlklub for at kunne skrive en kommentar!

Bli med Frederikshavn Sejlklub

© 2013   Created by Frederikshavn Sejlklub.   Drives av

Skilt  |  Giv besked om et problem  |  Tjenestevilkår